Fantastisk Frisk Gourmetmad

Fantastisk Frisk Gourmetmad

Hør hvorfor Restaurant Applaus bruger Fantastisk Frisk i deres retter, og hvad der er særligt har præget deres valg af leverandør.

Restaurant Applaus er bekvemt placeret midt i Aalborg centrum og serverer lækre sæsonmenuer for deres gæster ofte bestående af op til 14 retter. Restauranten benytter Fantastisk Frisk frugt og grønt fra AB Catering, og det er der ifølge indehaver Mads Hyllested en rigtig god grund til.
”Jeg synes, det er vigtigt, man kan mærke, at konsulenten fra det firma jeg køber råvarer fra brænder for madlavning lige så meget, som vi gør og forstår vores verden” fortæller Mads.

Peter Jespersgaard er konsulent for Restaurant Applaus og er på besøg cirka hver anden uge for at følge op på, om der er de rigtige ting på favoritlisten, som Mads bruger, når han handler ind på webshoppen.

”Når Peter kommer ud, har vi oftest en ret klar idé om hvilke varer, vi har brug for til vores sæsonmenu, men han er heller ikke bleg for at komme med alternative forslag til råvarerne”. Udover at have fokus på fleksibilitet er det også vigtigt for restauranten, at der er et stort vareudbud, da menuen skifter løbende til årets sæsoner. ”Det er ret vigtigt for os, at der er et stort varesortiment, så vi kan få alt det, vi har brug for fra en leverandør, uden vi skal vente alt for lang tid på råvarerne”.

At kunne levere varen er én ting, men for Mads er det mindst lige så vigtigt, at passionen for mad er i højsædet hos konsulenten. ”Man kan godt mærke, at Peter går op i det, han laver. Han går langt for at finde de varer, vi efterspøger. Også de varer som ikke er i sortiment”. Restauranten stod sidste år og manglede grønne tomater, hvor Peter fandt en leverandør, som var leveringsdygtig. ”Vi vil rigtig gerne anvende anderledes råvarer, og dér er det bare fedt, at Peter følger op på tingene og finder nogle gode løsninger. Jeg er i det hele taget rigtig godt tilfreds med servicen og fleksibiliteten hos AB Catering” afslutter Mads.

Smag på fantastisk friske grøntvarer i retterne hos Restaurant Applaus tirsdag til lørdag fra kl 17.30 på Ved Stranden 9, 9000 Aalborg.

GÅ TILBAGE