I juli måned har vi fokus på grønt fra Månsson, som er en vigtig aktør inden for dansk grøntsagsproduktion.
Sprød kål som smager fantastisk
01.07.2024Hos Månsson har de søsat mange spændende tiltag. Blandt andet er de selvforsynende med næring, og de har et biogasanlæg, hvor afgasset biomasse bruges som gødning. Kort fortalt så har Månsson et værdigrundlag, som indeholder stor omtanke for fremtiden – en værdi, som vi også deler.
I juli måned sætter vi fokus på kål, som vinder mere og mere indpas i de danske køkkener. Månsson laver skønne, sprøde og økologiske kål, som smager fantastisk, og som kan bruges i mange forskellige retninger. Det er kun fantasien i køkkenet, der sætter grænser.
- Vi gør en stor indsats for at støtte dansk frugt- og grøntproduktion, og vi gør det bl.a. ved at sætte ekstra fokus på de råvarer, der er i sæson lige nu – primært for at genskabe et fokus på sæsonen. For sæsonerne er begyndt at flyde lidt ud for os, da snart alle varer fås hele året rundt. Den udvikling er nok svær at stoppe, men vi påtager os alligevel opgaven med at fokusere endnu mere på de danske sæsoner. Det er her, varen smager bedst og har den mest rigtige pris. Samtidig er det altafgørende, at vi støtter de danske avlere, så vi i Danmark også har en sund frugt- og grøntproduktion i fremtiden. Vi vil det danske, og det vil vores kunder også – så lad os sammen gøre det, vi hver især kan for at få de lækre danske råvarer ud på de danske tallerkener.
Benjamin Larsen, markedschef hos Cater Grønt
Du kan finde produkterne direkte i vores webshop hos AB Catering og BC Catering.
GÅ TILBAGE