I Danmark har vi en stærk tradition for godt slagterhåndværk, og vores slagtervarer er ofte produceret efter nordiske metoder. Med Bertel x Museth forenes dansk kvalitetskød med sydlandske charcuteritraditioner. Det betyder bl.a. længere tørretider og større smag.

Dansk kvalitetskød forædlet til charcuteri i verdensklasse
24.04.2025Vi har mødt nogle af de passionerede folk bag af Bertel x Museth til en snak om visionen og det håndværk, der ligger bag. Dermed kan du nu kommer med, når vi dykker ned i håndværket bag Bertel x Museth – fra råvare til færdigt produkt.
Håndværk, råvarer og tid – nøglen til charcuteri i verdensklasse
Dansk charcuteri i verdensklasse kræver mere end blot gode råvarer. Ifølge Michael Museth handler det om at gøre sig umage, tage sig tid og turde prioritere kvalitet frem for hurtig produktion.
"Vi har masser af fantastiske råvarer i Danmark, og vi har alle faciliteter til at forarbejde dem herhjemme. Med Bertel x Museth har vi kombineret den gode gris, det solide håndværk og de rigtige teknikker. Vi har overført filosofien, som jeg har været med til at forædle, og ført den ind i foodservice", udtaler Michael Museth.
I produktionen af Bertel x Museth arbejder man tæt sammen med Hestbjerg Økologi, som er producenten bag kødet – det sikrer de rette udskæringer til charcuteriprodukterne. Det tætte samarbejde gør det muligt at stille specifikke krav til råvaren og tilpasse produktionen, så den matcher deres kompromisløse kvalitetskrav.
"Vi har valgt at lade vores produkter modne længere, end det normalt ses i Danmark. Det giver et større svind, men også en mere intens smag. Og det er netop smagen, der er vores store fokus. Vi kombinerer danske slagtertraditioner med sydlandske metoder, hvor modning og tørring spiller en central rolle. Det handler om at fremhæve smagen og skabe et produkt i den absolutte topklasse", fortæller Michael Museth og fortsætter:
"I Danmark har vi både evnerne og faciliteterne til at lave charcuteri i verdensklasse, og med Bertel x Museth viser vi, at vi kan – og bør – prioritere at skabe denne kvalitet".
Det er således kombination af råvarer, håndværk og tid, der er kernen i Bertel x Museth – dansk charcuteri, hvor intet er overladt til tilfældighederne.
Når håndværk bliver til passion – charcuteri som faglig udfordring
Produktionen af produkterne fra Bertel x Museth foregår på Cater Foods afdeling på Mors, og her er charcuteriproduktion mere end blot en proces – det er et håndværk, der kræver fordybelse, nysgerrighed og en vilje til at gå i detaljen. Ifølge produktionschef Bjarne Kristiansen giver arbejdet med Bertel x Museth-produkterne medarbejderne en mulighed for at nørde, lege og blive udfordret på deres faglighed – ikke mindst igennem de teknikker og opskrifter, som er udviklet af Michael Museth.
"Det her er ikke bare den daglige produktion – det er ægte håndværk. Medarbejderne skal bruge deres erfaring og ekspertise til at forvandle råvarer af højeste kvalitet til charcuteri i verdensklasse. De arbejder med længere modningstider, særlige fermenteringsprocesser og en krydderisammensætning, der kræver præcision og viden," fortæller Bjarne Kristiansen.
Charcuteri kræver teknik, tid og fordybelse
For at producere Bertel x Museth-produkterne kræves der ikke kun dygtige slagtere og pølsemagere – men også en forståelse for, hvordan kødets anatomi, økologi og modning spiller sammen. Økologiske produkter stiller særlige krav, da produktionen skal holdes adskilt og dokumenteres nøje. Samtidig skal hver udskæring behandles med respekt, så smagen og strukturen udvikler sig på fineste vis.
"Vi arbejder med PH-målinger, svindberegninger og vandaktivitet, men i sidste ende er det også en fornemmelse for råvaren og processen, der sikrer det bedste resultat. Det kræver en faglig stolthed og en lyst til at nørde med detaljerne – og det er netop dét, der gør det sjovt for os at arbejde med," forklarer Bjarne.
Det bedste kød fortjener det bedste håndværk
Valget af råvarer spiller en central rolle i charcuteriproduktionen. Derfor kommer kødet til Bertel x Museth-produkterne fra Bertels Gris – en økologisk gris, der er vokset op under unikke forhold hos Hestbjerg Økologi.
"Bertels Gris er noget af det bedste på markedet. Grisene lever et naturligt liv med masser af plads og mulighed for at udfolde deres instinkter. Det giver ikke bare bedre dyrevelfærd – det giver også kød med en fantastisk smag og struktur. Når vi kombinerer det med vores håndværk, får vi produkter, der virkelig skiller sig ud," siger Bjarne.
En produktion i konstant udvikling
Bertel x Museth-charcuteriet er allerede enestående på markedet – men udviklingen stopper ikke her. Ifølge Bjarne er der flere produkter på vej, og arbejdet med at forfine processerne fortsætter.
"Vi er under konstant udvikling, og vi arbejder hele tiden på at forbedre og udvide sortimentet. Når man arbejder med charcuteri på det her niveau, handler det om at være nysgerrig, eksperimentere og finde nye måder at løfte kvaliteten endnu højere," afslutter han.
Med Bertel x Museth forenes solidt håndværk, passion og kompromisløs kvalitet – og for medarbejderne på Cater Food er det en unik mulighed for at fordybe sig i en charcuteriproduktion, der rækker langt ud over det sædvanlige.
Køb produkterne fra Bertel x Museth hos AB Catering og hos BC Catering.