Dansk Gastro Kalv er en krydsning af velkendte malkekvægracer og klassisk kødkvæg som Hereford, Dansk Blåhvid og Charolais. Vi stiller skarpt på det eftertragtede brand her.
Høj kvalitet fra gård til bord
06.09.2024Dyrene udvælges efter nøje krav til bl.a. form, farve og fedme. Der ligger således et solidt håndværk bag, og det sikrer dig høj kvalitet i dine serveringer.
Kalvene opdrættes på udvalgte danske gårde, hvor landmændene gør sig umage for at sikre dyrenes trivsel. De kan bl.a. bevæge sig frit i åbne stalde, hvor de har god plads til at spise, gå omkring og tage sig en lur.
På slagteriet fortages endnu en udvælgelse for at sikre bl.a. ensartethed i størrelse og kvalitet. Det letter arbejdet og kalkulationerne i køkkenet, fordi du altid ved, hvad du kan forvente af Dansk Gastro Kalv.
Uovertruffen spisekvalitet
Dansk Gastro Kalv er kendt for sin milde smag, enestående mørhed og uovertrufne spisekvalitet. Selv med mindre mængder kan du skabe fantastiske spiseoplevelser med Dansk Gastro Kalv på menuen. Kalvene fodres næsten udelukkende med dansk grovfoder bestående af korn, majs og græs, som ofte dyrkes på landmændenes egne marker. Det er en næringsrig blanding, som holder kalvenes maver naturligt sunde. Samtidig bidrager den til kødets gode smag. At kalvene opdrættes og slagtes i Danmark, sikrer desuden en kort transporttid både til og fra slagteriet – til glæde for køernes trivsel, klimaet og friskheden.
Du finder varerne direkte i webshoppen hos AB Catering og BC Catering.